Tilbage
Nachos med hakket oksekød og cheddar ost

Nachos med hakket oksekød og cheddar ost

4 personer
12. maj 2012
Nachos er lækkert både som snack eller som en forret. Jeg kan godt lide at der er lidt “bid” i, dog uden at hele munden brænder - men er du til det lidt mere milde, undlader du blot chili flager, jalapeños og bruger en mild eller medium stærk salsa sauce.

Ingredienser

  • 1 ps chili Nachos / Tortilla chips (chili, cheddar, saltet kan bruges, men anbefaler chili for mere smag) 500 g hakket oksekød
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk sort peber
  • 1 spsk olie
  • ½-1 tsk chili flager
  • 2-3 presset fed hvidløg
  • 200 g Cheddar ost
  • ½ gl medium salsa sauce (mild, medium eller hot – alt efter hvor stærkt du ønsker det)
  • 1½ dl. cremefraiche / græsk yoguth
  • Evt. jalapeños

Instruktioner

  1. Tænd oven på 200 grader, alm. ovn.
  2. Brun kødet i olien i en varm gryde.
  3. Tilsæt, salt, peber, hvidløg, chili flager og lad det stege videre i et par min.
  4. Læg nu først chips, så oksekød, (jalapeños) og til sidst ost ovenpå hinanden i et ildfast fad.
  5. Du kan også gøre dette i to lag, altså gentage trin 4.
  6. Sæt det i oven til osten er godt smeltet. Server straks.
  7. Server med kold creme fraiche / græsk yoghurt, og evt. salsa dip.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com