Tilbage
Cori’s forårslasagne
Cori’s forårslasagne

Cori’s forårslasagne

4-6 personer
9. maj 2012
Denne lasagne er meget nem at lave, og er heller ikke så tidskrævende – også er den børnevenlig. Den er mild i smagen, men smager af noget. I bund og grund har jeg benyttet de ingredienser jeg havde til rådighed den dag. Tilføj evt. årstidens grøntsager i lasagnen eller dem du bedst kan lide.

Ingredienser

  • 500g hakket oksekød
  • 1 løg, hakket
  • 3 stk revet gulerod
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 lille ds tomatpuré
  • 10 friske basilikum blade
  • 1 god håndfuld helbladet spinat
  • ½ tsk urtesalt
  • 1 tsk havsalt
  • ½ tsk sort peber
  • 4 fed hvidløg
  • ½-1 frisk chili u. korn (undlad evt. hvis der er børn til bords)
  • 1 tsk oregano
  • ca. 8 lasagne plader
  • 1 oksekøds bouillon terning
  • ½ l mornay sauce (købes færdig ell. laves selv)
  • 1 dl vand
  • 1 rød peber
  • ½ agurk
  • ½ salathoved
  • Evt. lidt revet ost
  • 1 spsk olie til stegning

Instruktioner

  1. Brun løg med kødet i en gryde med olie. Når kødet er brunt, tilsættes de hakkede tomater, tomat pure, groft revet gulerødder, chili, vand, bouillon terning samt krydderier. Lad det koge i 5 min. Tænd oven på 200 grader, alm. ovn. Tilsæt helbladet spinat og frisk basilikum. Lad det koge yderligere i 5-10 min. Læg nu skiftevis lasagne plader, kødsauce og mornay sauce i et ildfast fad. Stil i ovnen i 25-30 min. I mens skyles og skæres salat, rød peber og agurk til salat. Når lasagnen er færdig, dryses der med revet ost ovenpå og lad den hvile i 5 min. før servering.
  2. ....................
  3. TIP! Lasagnen kan sagtens laves dagen i forvejen og varmes op i ovnen.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com