Tilbage
Chili con carne
Chili con carne
Chili con carne
Chili con carne

Chili con carne

4 personer
6. juni 2012

Ingredienser

  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2-3 chilier
  • 1 grøn peberfrugt
  • 500g hakket oksekød
  • 1 spsk olie
  • 2 ds kidneybønner
  • 2 ds flåede tomater
  • 1 spsk oregano
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 laurbærblade
  • salt og peber
  • ....................
  • Tilbehør:
  • Salat
  • Agurk
  • Tomat
  • Creme fraiche
  • Brød

Instruktioner

  1. Pil skrællen af løgene. Skær løget over på langs fra rod til top. Læg det halve løg med den flade side ned mod skærebrættet. Hold fast i roden af løget. Skær fra top mod rod, men ikke igennem den, roden holder løget sammen. Hak derefter på den anden led, så det bliver til små tern.
  2. Pil hvidløgene og pres dem i en hvidløgspresser.
  3. Flæk chilierne og skrab kernerne ud, under rindende vand. Hak chilierne i små tern. Vask straks hænderne.
  4. Flæk peberfrugten og fjern kernerne og stilken. Skær peberfrugten ud i tern.
  5. Brun kødet i olie i en gryde ved god varme.
  6. Tilsæt løg og steg i ca. 5 min. Rør jævnligt. Kom de ordnede grøntsager, hvidløg og chili i, og rør godt rundt.
  7. Åbn dåserne med bønner. Hæld dem i en si, og lad dem dryppe af. Kom bønnerne i gryden.
  8. Åbn dåserne med tomater. Hæld dem i en si, og lad dem dryppe af. Hak tomaterne og kom dem i gryden.
  9. Tilsæt krydderierne til retten og lad den koge under låg i ½ time ved svag varme. Smag til med salt, peber og evt. mere chili.
  10. ....................
  11. TIP! Chili con carne kan variere i styrken fra mild til meget stærk. Hvis du tilsætter kernerne fra chilien, bliver retten stærkere. Derudover er det mængden af chilier, der afgør styrken samt hvilken type chili der benyttes.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com