Tilbage
Hjemmelavet kold kartoffelsalat med grillet kyllingelår og majskoble

Hjemmelavet kold kartoffelsalat med grillet kyllingelår og majskoble

4 personer
1. august 2012
Vi har haft et fantastisk vejr på Bornholm i dag… og da vi I år desværre ikke har grillet så meget som vi kunne ønske, så måtte det i dag udnyttes. Her kommer opskriften på vores aftenmad, som bestod af: Hjemmelavet kold kartoffelsalat med karry, samt marinerede grillede kyllingelår, aubergine samt majskolbe med smør og salt.

Ingredienser

  • Kartoffelsalat:
  • 800g kogte kartofler i skiver (kolde)
  • 4 spsk mayonnaise
  • ½ l A-38
  • 1 spsk karry
  • 2 tsk sukker
  • 1 lille finthakket løg i tern
  • ½ lille bundt purløg i små stykker
  • 1 tsk groft salt
  • ....................
  • Ydermere:
  • 2 majskolber (pillet eller frosne)
  • 4 skiver aubergine (kan undlades)
  • 8 små kyllingelår
  • ....................
  • Marinade:
  • 3 spsk olie
  • 1 tsk groft salt
  • 1 tsk karry
  • lidt peber

Instruktioner

  1. Kartoffelsalat:
  2. Skræl og kog kartoflerne møre i saltet vand. Sæt dem herefter på køl, til de bliver kolde.
  3. Mens kartoflerne koger blandes resten af ingredienserne til kartoffelsalaten. Sæt det herefter på køl.
  4. Når kartoflerne er kolde, skæres de i skiver og vendes i blandingen. Stilles på køl til servering.
  5. ....................
  6. Majskolber:
  7. Kog majskolberne i ca. 20 min.
  8. Læg dem på en rist på grillen samtidig med kyllingen
  9. ....................
  10. Marineret kyllingelår:
  11. Bland ingredienserne sammen til marinaden
  12. Læg kyllingelårene i en grillbakke og kom marinaden på med en pensel.
  13. Sæt dem på en grill under låg i ca. 30-35 min. Vend dem, når halvdelen af tiden er gået.
  14. Læg nu kyllingen direkte på en rist på grillen, og grill dem brune og sprøde på begge sider.
  15. ....................
  16. Aubergine:
  17. Skær fire skiver på langs og kom resten af marinaden på.
  18. Læg dem på grillen, kort tid før kyllingen og majskolberne er færdige.
  19. ....................
  20. Tag kartoffelsalaten ud af køleskabet og server den sammen med de grillede kyllingelår, majskolber (med smør og salt) og aubergine.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com