Tilbage
Svinekam med brune kartofler og rødvinssauce

Svinekam med brune kartofler og rødvinssauce

8. september 2012
Opskrift på svinekam med sprøde svær, brune- og hvide kartofler, rødkål, franske kartofler og rødvinssauce. Er du alene om at tilberede det hele, skal du holde tungen lige i munden de sidste 15 min., for at få det hele til at blive færdigt nogenlunde samtidig, således du ikke servere nogle elementer koldt.

Ingredienser

  • Svinekam:
  • ca. 1300g svinekam uden ben
  • 1 l koldt vand
  • 4 laurbærblade
  • Groft salt
  • ....................
  • Brune kartofler:
  • 500g små kartofler / kartofler på glas
  • 330g sukker
  • 60g margarine
  • ....................
  • Hvide kartofler:
  • 1 kg kartofler
  • 1 tsk groft salt
  • ....................
  • Øvrigt tilbehør:
  • 300g rødkål
  • Franske kartofler
  • ....................
  • Sauce:
  • 100g margarine
  • 3½ spsk mel med top
  • Stegefedt fra svinekammen
  • Kartoffelvand
  • Mælk
  • Kulør
  • ....................
  • Smag saucen til med:
  • ca. 1½ spsk. ribsgele
  • ca. 1-1½ dl. rødvin
  • Salt & peber

Instruktioner

  1. Svinekam:
  2. Tænd ovnen med en bradepande i på 200 grader, alm. ovn
  3. Gnid stegen godt ind med salt, husk mellem sværene
  4. Når ovnen er forvarmet kommes vand i bradepanden og stegen ligges i vandet med sværene nedad i 20 min.
  5. Vend stegen og stik laurbærblade ned mellem sværene. Lad den stege i yderligere 45 min.
  6. Hæld løbende mere væde ved og over stegen (du skal bruge væden senere til saucen)
  7. Efter de 45 min. tages stegen ud af ovnen og sværene skæres af i et helt stykke. Læg et rent og tørt klæde over stegen, for at holde den lun.
  8. Kom en rist over bradepanden med væden. Læg sværene på risten, skru helt op for varmen og steg sværene til de er sprøde og gyldne.
  9. ....................
  10. Kartofler:
  11. Skræl kartoflerne og kom dem i en gryde med vand. Når vandet koger, tilsættes salt og kartoflerne koges møre.
  12. ...............
  13. Brune kartofler:
  14. Skræl kartoflerne. Bruger du kartofler fra glas, skal du istedet lade dem dryppe af i en si.
  15. Start på de brune kartofler når der er ca. 40-45 min. tilbage af svinekammens stegetid (inkl. stegning af svær)
  16. Kom sukker en en stegepande ved svag varme
  17. Når sukkeret er smeltet, tilsættes margarinen
  18. Rør rundt med en paletkniv til sukkermasen er gylden og flydende
  19. Skru op for varmen og tilsæt de små kartofler – Sukkermasen kan blive lidt tyk, du skal derfor ikke rører rundt i kartoflerne før sukkeret igen er tyndtflydende.
  20. Lad kartoflerne stege i sukkeret indtil sværene er færdige, eller indtil kartoflerne er brunede og gyldne
  21. ....................
  22. Sauce:
  23. Si stegefedtet ned i en lille skål eller kande
  24. Kom margarinen i en stor gryde
  25. Når margarinen er smeltet, tilsættes melet lidt af gangen indtil masen lige nøjagtig slipper grydes kant
  26. Tilsæt herefter stegefedt lidt af gangen
  27. Tilsæt lidt væde fra kartoffelvandet
  28. Kom herefter mælk i, indtil du næsten har opnået den ønskede tykkelse
  29. Smag saucen til med rødvin (ca. 1-1½ dl.), ribsgele, salt og peber
  30. Kom til sidst kulør i saucen efter ønske
  31. Skær svinekammen og sværene i skiver.
  32. Server det hele sammen med varm rødkål og franske kartofler.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com