Tilbage
Cori’s forårsruller (vegetar)
Cori’s forårsruller (vegetar)

Cori’s forårsruller (vegetar)

21. januar 2013
Opskrift på 12 store og sprøde forårsruller med kål, nudler og champignon. Efter at jeg har prøvet at lave disse forårsruller selv, vil jeg ikke købe forårsruller færdiglavet igen, da de smager så meget bedre at lave dem selv.

Ingredienser

  • ½ hvidkålshoved
  • 700g vermicelli nudler (glasnudler)
  • 2 spsk rapsolie til stegning
  • ca. 150g brune champignon
  • 2 forårsløg
  • 3 spsk hvid soya sauce
  • 5 spsk sød chilli sauce
  • 5 spsk kikkoman soya sauce
  • 1 tsk groft salt
  • 12 stk filodej plader
  • ..........
  • Dip: Spring Roll Chilli sauce
  • Stegning: rapsolie

Instruktioner

  1. Kom nudlerne i en skål med lunkent vand og lad dem ligge i vandet i 15 min. Kom herefter nudlerne i en si, så de kan dryppe af.
  2. I mens nudlerne bløder op, hakkes kål, champignon og forårsløg i meget fine tynde strimler.
  3. Kom olie i en stor wok pande, tilsæt kålen og lad den stege i ca. 5-10 min. til de er lidt bløde og falder sammen. Tilsæt forårsløg og Soya sauce.
  4. Tilsæt champignon, chilli sauce og salt.
  5. Bland det hele godt sammen og lad det stege et par minutter. Kålen må ikke få for meget, men skal bevare noget af sin sprødhed.
  6. Lig en plade filo dej på et rent og tørt bord og kom fyld midt på pladen ca. 10 cm inde. Fold forsigtigt dejen rundt om fyldet en gang. Fold herefter siderne henover hinanden. Kom koldt vand i enderne, for at binde det sammen.
  7. Fortsat med at rulle delen rundt om fyldet og slut af med at komme lidt koldt vand på ende stykket, for at fæstne enden på rullen. Kom forårsrullerne på en tallerken, med lukningen opad. (ligger du dem med lukningen nedad, kan du risikere at den våde dej sider fast på tallerken, og forårsrullen hermed går i stykker, når den flyttes).
  8. Steg forårsrullerne til de er gyldne og sprøde i en stor gryde, halvt fyldt op med olie. Olien skal være rygende varm.
  9. Server forårsrullerne med Spring Roll Chilli Sauce og f.eks. lækre sprøde panko panerede tigerrejer.
  10. ....................
  11. TIP! Du kan også komme f.eks. bønnespirer, fintsnittede gulerødder og kød i dine forårsruller.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com