Tilbage
Moussaka med auberginer

Moussaka med auberginer

4 personer
14. januar 2014
Af det resterende hakkede oksekød fra dagen før, lavede jeg denne lækre moussaka, lavet med auberginer. Den består af ganske lidt oksekød da det er her samt i osten kalorierne ligger.

Ingredienser

2-3 auberginer
1 stort røde løg
3 fed hvidløg
½ tsk cayennepeber
1 kg friske tomater
250g hakket oksekød 4-8%
1 rød chili
olivenolie
1 tsk kanel
salt & peber

Låg
2½ dl skyer 0,2 %
3 æg
1 dl revet parmesanost

Instruktioner

  1. Løg og hvidløg pilles og hakkes.
  2. Tomaterne skylles, skæres igennem på tværs og klemmes fri for alt frugtkød og kerner. Skæres herefter i små stykker.
  3. Frugtkødet skæres fra chilien, og den hakkes fint.
  4. Løg, hvidløg og chili svitses let. Halvdelen tages fra, og de hakkede tomater tilsættes. Lad tomatsaucen småkoge i 20 minutter.
  5. Kødet svitses i lidt olie eller i sit eget fedt. Resten af løgblandingen tilsættes sammen med salt, peber, cayennepeber, kanel og lidt saft uden kerner fra tomaterne og koger cirka 15 minutter.
  6. Auberginerne vaskes og skæres i 1 cm tykke skiver og drysses med lidt salt.
  7. Smør et ovnfastfad med lidt olie og kom aubergineskiver i bunden, som går helt op til fadets kant. Læg skiftevis aubergineskiver, kødsauce og tomatsauce.
  8. Bag moussakaen ved 175 grader, alm. ovn i 30 minutter.
  9. ....................
  10. Låg:
  11. Pisk skyer sammen med æg og ost og hæld massen over moussakaen og bag den yderligere i cirka 30 minutter, eller til låget er stivnet.
  12. ....................
  13. TIP! Moussakaen kan holde sig i køleskabet i et til halvandet døgn og varmes op igen.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com