Tilbage
Pølsebrød

Pølsebrød

12 stk.
22. september 2012
Opskrift på gode pølsebrød.

Ingredienser

  • 25 g smør
  • 3 dl mælk
  • 25 g gær
  • 500 g hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 12 brunchpølser / halve brune pølser

Instruktioner

  1. Smelt smørret i en gryde. Hæld det over i en skål, tilsæt mælken og rør gæren ud i blandingen.
  2. Kom de øvrige ingredienser i, men hold lidt mel tilbage.
  3. Ælt dejen godt og stil den til hævning i ca. 30 min. tildækket af et fugtigt viskestykke.
  4. Del dejen i 12 boller og rul hver bolle ud til en slange på tykkelse med en pegefinger.
  5. Rul slangen som en spiral om pølsen (ligesom et snobrød).
  6. Anbring pølsebrødene på en bradepande med bagepapir.
  7. Lad dem efterhæve i 15 min.
  8. Pisk med sammenpisket æg og bag brødene ved 200 grader midt i ovnen i ca. 15 min.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com