Tilbage
Brunsviger kagemand/kagedame

Brunsviger kagemand/kagedame

20-25 personer
15. oktober 2012
Opskrift på en kagemand / kagedame lavet på brunsviger.

Ingredienser

Kagedej:
600 g mel
200 g smør
50 g sukker
50 g gær
2 æg
2 dl mælk

Remonce:
150 g smør
250 g brun farin
2 spsk kanel

Glasur:
Flormelis rørt op med lidt vand.
(Glasuren skal ikke være for tynd, så løber den)

Pynt:
1 pose Hariboslik
½ pose slik snørebånd til hår

Instruktioner

  1. Tænd ovnen på 180 grader, alm. ovn.
  2. ...................
  3. Dejen til Kagemand / Kagedame:
  4. Varm mælken til den er lillefinger-varm.
  5. Skær smørret i skiver, smelt det, kom mælken i smørret og opløs gæren heri.
  6. Bland resten af ingredienserne i og ælt til dejen er glat.
  7. ....................
  8. Remoncen:
  9. Skær smørret i skiver og smelt det.
  10. Rør farin og kanel i. Rør det godt sammen til smørret er indarbejdet og der opnås en
  11. tyk mase.
  12. ....................
  13. Udformning af Kagemand / kagedame:
  14. Rul dejen ud til stor firkant, så den passer til din bageplade.
  15. Snit i dejen med en kniv så det ligner en kagemand eller -dame. Fødder (hvis det er en mand), kjole (hvis det er en pige/dame), arme og hoved
  16. Tryk forsigtigt huler over hele dejen med fingrene (dette gøres så remoncen bedre bliver på dejen når den bages)
  17. Fordel remoncen hen over dejen.
  18. Bages midt i ovnen i 10-15 min. eller indtil dejen er gylden og sukkeret bobler.
  19. Hold øje med den. Pas på sukkeret ikke brænder på, det smager ikke godt og lugter forfærdeligt.
  20. ....................
  21. Pyntning af kagemand / kagedame:
  22. Når kagen er afkølet, blandes glasuren og kommes i en sprøjtepose eller en frysepose, hvor der klippes et lille hul i spidsen.
  23. Tegn med glasuren kagemanden / -damen op. Pynt med slik og snørebånd.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com