Tilbage
Luciabrød

Luciabrød

20 stk.
18. december 2013
Traditionen med luciabrød stammer fra Sverige, hvor de hedder “Lussebrød”.

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 100 g smør, smeltet
  • 2,5 dl mælk
  • 1 knsp safran
  • 100 g sukker
  • ½ tsk groft salt
  • 1 æg
  • 500 g mel
  • Pynt: rosiner

Instruktioner

  1. Smelt smør sammen med mælk i en lille gryde. Lad den afkøle til den er “lillefinger-varm”.
  2. Opløs gæren i det lune smør og mælk.
  3. Tilsæt safran, sukker, salt og æg.
  4. Drys melet i og ælt dejen godt igennem.
  5. Stil dejen til hævning i 40 minutter.
  6. Del dejen i to stykker. Rul dejen til stænger og skær dem ud i 10-12 stykker hver.
  7. Rul stykkerne til slanger og form dem til et S.
  8. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og kom en rosin i snoningerne.
  9. Lad dem efterhæv i 25 minutter og pensl dem herefter med æg.
  10. Bages i en forvarmet ovn ved 240 grader, alm. ovn, på nederste rille i 10-12 min.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com