Tilbage
Lagekage med chokolade, banan og jordbær

Lagekage med chokolade, banan og jordbær

1 lagkage
5. januar 2013
Denne lagkage lavede jeg til min søns fødselsdag for nogle år siden. Her brugte jeg chokolade lagkagebunde, vanilje creme, bananer og jordbær og pyntede den med roser, som jeg havde lavet af marcipan.

Ingredienser

  • 3 chokolade lagkagebunde (jeg valgte den dag at købe dem friske hos bageren)
  • 1 brev vaniljecreme
  • 3-4 bananer
  • 1 lille bk friske jordbær
  • Flormelis
  • Cacao pulver
  • ca. ½ l piskefløde
  • Pynt: efter eget ønske

Instruktioner

  1. Lav vaniljecremen klar, som anvist på pakken, stil den på køl.
  2. Skyl jordbærrene, fjern den grønne top og skær dem i skiver.
  3. Skræl bananerne og skær dem i skiver.
  4. Rør cacao pulver sammen med flormelis og tilsæt vand, så du får en tyk, men flydende glasur. Stil den til side.
  5. Kom en lagkagebund på et rundt fad. Smør et lag vanilje creme på bunden og læg et lag bananskiver herpå efterfulgt af et lag jordbærskiver. Slut af med et tyndt lag vanilje creme. (dette gør jeg for at lagkagen ikke bliver tør).
  6. Kom en lagkagebund ovenpå og gentag trin 4.
  7. Kom den sidste lagkagebund ovenpå lagkagen og smør den med cacao glasuren.
  8. Lige før servering piskes fløden til flødeskum og kommes i en sprøjtepose, hvorefter du sprøjter flødeskum på lagkagens kant fra bund til top, hele vejen rundt.
  9. Server lagkagen som den er, eller pynt den yderligere som du ønsker. Jeg valgte at lave to store roser af marcipan, samt et par røde hjerter til siderne, som jeg kom på flødeskummen. Jeg brugte ren rå marcipan, som jeg havde blandet med frugtfarve, lod det tørre lidt og formede herefter roserne og skar blade ud af marcipanen.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com