Tilbage
Lagkage – traditionel med friske jordbær

Lagkage – traditionel med friske jordbær

20 personer
12. marts 2013
Så blev min datter 2 år og det fejrede vi i weekenden med familien, hvor jeg bl.a. serverede denne lagkage med traditionelt fyld og friske jordbær.

Ingredienser

2 portioner lyse lagkage bunde

2 pose vanilje kagecreme (Dr. Oetker)
1 l sødmælk (skal anvendes til vanilijecremen) (let- og skummetmælk kan sagtens bruges)
2 pose makroner
ca. 3 bakker friske jordbær
ca. 1 l piskefløde

Pynt:
300 g flormelis med jordbærsmag (Dansukker)
2½ pakke cupcake daisies (Dr. Oetker)

Instruktioner

  1. Bag lagkage bunde, som anvist i opskriften. Lad dem køle helt af, før du samler lagkagen.
  2. Skær lagkage bundene ud, så de er lige store.
  3. Kom en lagekage bund på et stort fad (eller gør som jeg: skær bunden ud på en stærk papkasse og beklæd pap bunden med stanniol).
  4. Start med at komme halvdelen af vaniljecremen på bunden.
  5. Læg makroner side om side ovenpå, tryk dem lidt ned i cremen.
  6. Skyl jordbærene, skær toppen af og smid ud. Skær resten af jordbærret i skiver på den lange led. (er det ikke sæson for jordbær, måske er de lidt sure, kan du vende dem i en smule sukker og lade dem trække ½-1 time).
  7. Kom de skive skårene jordbær ovenpå makronerne. Læg dem helt tæt, værd ikke fedtet med dem.
  8. Læg den næste lagkage bund oven på og gentag fyldet.
  9. Slut af med den sidste lagkage bund.
  10. Rør glasuren sammen som anvist på pakken og hæld den ud over den øverste lagkage bund. Glat det forsigtigt ud. Pas på kagen ikke skrider for dig.
  11. Pynt kagen med sukkerblomster, eller det du syntes og stil kagen på køl i et døgn.
  12. Lige før servering, piskes fløden til skum og kommes i en sprøjtepose. Kom flødeskum rundt langs kanten, lidt opover glasuren, hele vejen rundt.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com