Tilbage
Wales kagemand/kagedame

Wales kagemand/kagedame

12-14 personer
29. oktober 2013
Så er min søn blevet 8 år og til hans fødselsdag valgte jeg i år at lave en wales kagemand med glasur og slik.

Ingredienser

Dej:
2,5 dl vand
100 g smør
150 g hvedemel
3 æg, str. L

Glasur:
100 g flormelis
1 spsk varm vand

Instruktioner

  1. Dej:
  2. Bring vand og smør i kog.
  3. Tilsæt melet lidt af gangen under kraftig omrøring.
  4. Tag gryden af varmen og lad den køle af i ca. 10 minutter
  5. Pisk æggene i et af gangen. Hvert æg piskes i 1 min.
  6. Når dejen er blevet til en tyk cremet masse som selv kan holde faconen, kommes dejen i en sprøjtepose og sprøjtes ud på en plade som en kagemand/kone i et ½ cm tyndt lag.
  7. Det nemmeste er, hvis du på bagepapiret først med en blyant har optegnet faconen på din kagemand/kagedame. Husk at vende siden med blyantstregen nedad.
  8. Bag kagemanden/kagedamen gyldenbrun ved 200 grader, alm. ovn, i ca. 25 minutter.
  9. Lad kagemanden/kagedamen afkøle og pynt den herefter med med glasur og slik.
  10. ....................
  11. Glasur:
  12. Bland flormelis og vand godt sammen i en skål. Kom glasuren i en sprøjtepose, og sprøjt glasur på kagemanden/kagedamen som du ønsker.
  13. Pynt til sidst kagemanden/kagedamen med slik.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com