Tilbage
Pizza med røget laks, mozzarella og rucola
Pizza med røget laks, mozzarella og rucola
Pizza med røget laks, mozzarella og rucola

Pizza med røget laks, mozzarella og rucola

4 pers.
5. december 2014
Opskrift på lækker og velsmagende FODMAP pizza med røget laks, mozzarella og rucola salat.

Ingredienser

Pizzadej:
480g fuldkornsspeltmel
4 spsk rapsolie
50g gær
1 tsk salt, groft
3 dl lunkent vand
1 spsk koldt vand

Fyld:
1 ds hakkede tomater
1 tsk salt, groft
½ tsk peber, kværnet
1 tsk basilikum
65g mozzarella, revet
65g emmentaler, revet
175g røget laks, i skiver
250g mozzarella i saltlage, drænet vægt
65g rucola salat
hvidløgsolie
chiliolie

Instruktioner

Pizzadej:
Udrør gæren i det lunkne vand.
Bland salt i melet og kom det i gæren. Bland det godt.
Tilsæt olie og koldt vand og ælt dejen godt igennem, indtil den er ensartet.
Lad dejen hæve i 30 minutter.
Udrul dejen på et letmelet bord 40x38 cm
Kom pizzabunden på en bageplade belagt med bagepapir
Sæt pizzadejen i ovnen på varmluft ved 200 grader i 5 minutter.

Fyld:
Bland de hakkede tomater med salt, peber og basilikum.
Kom tomatblandingen på pizzabunden. Sørg for at komme helt ud til kanten.
Bland den revne ost og kom osten ovenpå tomatblandingen.
Læg skiver af røget laks på pizzaen med en skive mozzarella ost ovenpå.
Slut af med ekstra salt og peber.
Skru ned for oven til 175 grader, varmluft og bag pizzaen midt i ovnen i 10-12 minutter.
Tag pizzaen ud af ovnen og drys med rucola salat og skiver af mozzarella, hvor laksen ikke er.
Top pizzen med kværnet peber og dryp med hvidløgs- og chiliolie. (INGEN rester eller stykker af hvidløg, kun olien)
.........................
Bryder du dig ikke om laks, kan laksen skiftes ud med parmaskinke, hvilket også smager fantastisk.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com