Tilbage
Svinemørbrad med gulerodsrösti, grønne bønner og FODMAP tzatziki
Svinemørbrad med gulerodsrösti, grønne bønner og FODMAP tzatziki

Svinemørbrad med gulerodsrösti, grønne bønner og FODMAP tzatziki

4 pers
26.01.2015
Dejlig velsmagene ret, som virkelig bør nydes.

Ingredienser

600 g svinemørbrad
3 forårsløg
salt & peber
smør til bruning

Gulerods rösti (5 stk):
210 g gulerødder (revet vægt)
240 g kartofler (revet vægt)
2 spsk forårsløg (kun det grønne), finthakket
2 spsk persille, hakket
1 tsk salt, groft, før vridning
1 tsk salt, groft, efter vridning
½ tsk peber, kværnet
2-3 spsk fuldkornsspeltmel
1 æg
Raps- eller olivenolie til stegning

Alternativ til tzatziki:
200 g hytteost
1 agurk, revet og drænet
1 gulerod, revet
1 spsk forårsløg (kun det grønne), finthakket
salt & peber

Grønne bønner med sesam:
450 g grønne bønner, frosne
salt, groft
peber
sesamfrø
2 spsk olivenolie

Instruktioner

Svinemørbrad:
Smelt smør på en pande og tilsæt de hakkede forårsløg. Steg dem til de er bløde.
Gnid svinemørbraden ind i groft salt og brun den hurtigt på panden med forårsløgene. Kom mørbraden i et smurt ovnfastfad og drys med peber og hæld væde og løg fra panden ovenpå.
Sæt fadet i en kold ovn ved 170 grader, alm ovn i 35 minutter.

Gulerodsrösti:
Skræl og riv kartofler og gulerødder på et rivejern. Tilsæt 1 tsk groft salt.
Kom det revne i et klæde og vrid væden ud.
Kom det tilbage i en skål og tilsæt de øvrige ingredienser.
Form blandingen til små flade bøffer, eller brug et blinisjern og steg dem sprøde på begge sider.
Stil dem herefter ind i ovnen til svinemørbraden og lad dem stå i ovnen, til mørbraden er færdig.

Grønne bønner med sesam:
Kom olie på en pande og tilsæt de grønne bønner, ca 1½ tsk salt og vend dem godt.
Lad dem stege på panden til de er gennemvarme og tilsæt sesamfrø og ganske lidt kværnet peber.
Steg dem yderligere i ca 5 minutter.

Alternativ til tzatziki:
Skræl og riv agurk og gulerod. Kom det revne i et klæde og vrid væden ud.
Kom det tilbage i en skål og tilsæt hytteost, forårsløg og smag til med salt og peber. Stilles på køl til servering.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com