Tilbage
Fastelavnsboller (FODMAP-venlig)

Fastelavnsboller (FODMAP-venlig)

15 stk
11.02.2015
Gode fastelavnsboller med creme, som er FODMAP-venlige.

Ingredienser

150 g smør
1 og 1 kvart dl mælk, laktosefri
50 g gær
1 æg
2 spsk sukker
½ tsk kardemomme
300 g speltmel, fint sigtet økologisk

Creme:
2 æg
2 spsk sukker
6 tsk marizena
4 dl mælk, laktosefri
2 tsk vaniljesukker

Pensling: mælk, laktosefri
Pynt: glasur

Instruktioner

Smelt smørret og tilsæt mælken. Rør gæren ud i blandingen når den er lillefingervarm.
Tilsæt æg, sukker og kardemomme. Rør melet i og ælt dejen glat.
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, cirka 1 time et lunt sted tildækket.
Udrul dejen på et let melet bord.
Udstik dejen med et glas cirka 10 cm (15 stk) og kom en klat creme i midten. Luk dejen som en pakke rundt om cremen. Det er vigtigt at dejen lukker helt tæt, da cremen ellers vil flyde ud ved bagning. Rul forsigtigt til en bolle.
Kom alle bollerne på en plade beklædt med bagepapir og pensl med mælk. Lad bollerne efterhæve i 20 minutter.
Sæt pladen midt i en forvarmen ovn ved 200 grader, alm ovn i cirka 12-15 minutter. Indtil de er gylden og lyder hule i bunden.
Lad fastelavnsbollerne køle af på en rist og kom herefter glasur på.

Creme:
Pisk æg med sukker, marizena og halvdelen af mælken i en gryde (uden varme).
Tilsæt resten af mælken og pisk over middelstærk varme, til cremen bliver tyk.
Fjern gryden fra varmen og tilsæt vaniljesukker - pisk godt.
Kom husholdningsfilm over cremen og sæt den herefter på køl.
CORI's KØKKEN v/Rikkecori Marcussen  | coriskoekken@hotmail.com