We Already Have 296 Recipes.

CORI's KØKKEN
Ingen bedømmelser endnu
6 pers.
Opskrift på fyldt andesteg med brunede og hvide kartofler, lun rødkål, chips, ribs gele, asier og lækker andesovs.

Ingredienser

  • Fyldt and:
  • 1 fersk and uden indmad, 2800g
  • 2 l vand, koldt
  • salt & peber
  • 1 ps svesker uden sten
  • 4-5 æbler (Belle de Boskop)
  • Brunede kartofler:
  • 1 kg små kartofler, kogt og pillet
  • 200g sukker
  • 200g smør
  • Andesovs:
  • 100g smør/margarine
  • 3-4 spsk hvedemel
  • stegefedt fra anden
  • evt. mælk (benyttes hvis der ikke er noget stegefedt)
  • ribs gele
  • salt & peber
  • Øvrigt tilbehør:
  • kartofler, kogte
  • lun rødkål med en klat ribs gele
  • franske kartofler
  • asier
  • ribs gele

Andesteg:
Skyl anden godt og fjern evt. tilbagesiddende rester af fjer o.lign.
Krydr anden med salt og peber, indvendig og udvendig.
Skyl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern.
Fyld anden godt med æbler og svesker. Luk med en stegenål.
Kom 1 liter vand i en bradepande. Sæt en rist henover og læg anden på risten.
Sæt anden midt i en forvarmet ovn ved 160 grader i ca. 2½ time.
Hold øje med at at der hele tiden er vand i bradepanden. Påfyld mere vand eftersom det fordamper.

Brunende kartofler:
Kog kartoflerne møre. Kom kartoflen på en gaffel og pil skralden af med en grøntsags kniv.
Kom sukker på en pande. Lad det smelte. Flyt stegepanden rundt, for at fordele varmen.
Når sukkeret bruser og er gyldent, tilsættes smør i 4-5 klumper.
Løft stegepanden fra varmen og tilsæt et par stykker smør ad gangen. Kør stegepanden rundt, til smør og sukker er samlet. Tilsæt kartoflerne. Kør panden rundt så sukkermassen fordeles eller brug en ske. Brun dem i ca. 10 min.

Andesovs:
Kom et vent og tørt klæde henover en skål og si fedtet fra anden heri.
Smelt smør i en gryde og tilsæt lidt mel ad gangen til massen akkurat slipper grydens kant.
Tilsæt lidt af fedtet fra anden ad gangen, indtil du opnår den ønskede tykkelse. (sovsen skal ikke være for tynd)
Smag sovsen til med nogle klatter ribs gele, salt og peber.

Anretning:
Parter anden og kom stykkerne i et fad.
Læg de kogte hvide kartofler i en skål eller i et fad ved siden af de brunede.
Kom chips, rødkål, ribs gele og asier i hver sin skål
Stil det hele på det dækkede julebord.

Tilbehør til and - Brune og hvide kartofler

 

TIP!
Klargør anden dagens før og opnå en saftigere and; Krydr den indvendig og udvendig, fyld den med æbler og svesker og lad den trække i køleskabet til den 24. december, så er den lige til at stille i ovnen.
Kog og pil de små kartofler dagen før, så er de også klar til at komme på panden den 24.

Bedøm opskift

No Comments Yet.

Leave a comment

From the kitchen of
CORI's KØKKEN
DanishEnglishGerman