We Already Have 296 Recipes.

CORI's KØKKEN
4.67/5 (3)
25-28 stk.
Opskrift på gulerodsboller som er lavet på havregrød der gør bollerne utrolig lækre og langtidsholdbare. Som nybagte er de sprøde udenpå og bløde indeni. Også gode i børnenes madpakke. Lækre lune, kun med smør, som morgenbrød hvor bollerne er drysset med cheddar ost eller som et lille mellemmåltid.

Ingredienser

  • 2 dl havregryn
  • 4 dl vand, kogt
  • 50g smør
  • 3 tsk salt, groft
  • 2 spsk sukker
  • 400-450 g gulerod, revet
  • 900-1000g hvedemel
  • ½ ps cheddar ost (lille pose) – Kan undlades
  • 3 dl vand, koldt
  • 50g gær
  1. Bring 4 dl vand i kog og tilsæt havregryn. Smelt smørret i havregrøden.
  2. Hæld grøden over i en stor skål, bland den med koldt vand, så blandingen bliver lunken.
  3. Opløs gæren heri og tilsæt salt, sukker og revne gulerødder.
  4. Tilsæt melet, lidt af gangen og rør godt rundt med en stor ske, hænderne eller en røremaskine. Dejen skal være klistret
  5. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 20 minutter.
    Dej til gulerodsboller - lavet på havregrød
  6. Kom dejen på en bageplade med bagepapir, som uformede klatter med en spiseske. Drys med cheddar ost og bag dem ved 225 grader i ca. 15-20 minutter, eller til de begynder at få farve. (du kan tjekke om bollerne er færdige ved at banke på bunden. Er de hårde i bunden og lyder hule er de færdige.
    Gulerodsboller - lavet på havregrød
    Gulerodsboller - lavet på havregrød
    Gulerodsboller - lavet på havregrød

TIP!
Bollerne kan holde sig længe i en tillukket frysepose. De bliver dagen efter bløde ovenpå, men er stadig utrolig lækre.

Bedøm opskift

9 Responses

  1. Ditte

    Hej – i den nye opskrift her mangler der da det kolde vand? Men mener at kunne huske det er 3 dl?
    Jeg er vild med de her boller og det er min datter også. Hun har cøliaki og jeg bytter derfor melet ud med glutenfrit mel og kommer lidt Husk i også. De er super gode! 👍

    • CORIs KØKKEN

      Hej Ditte,
      Tak for din kommentar og fordi du gjorde mig opmærksom på, at der mangler vand i ingrediens listen. En fejl der er sket efter at have skrevet alle opskrifter ind igen. Glad for at høre I syntes de er gode 🙂

  2. Susanne

    Hvor meget gær bruger du?

    • CORIs KØKKEN

      Hej Susanne,
      Du skal bruge 50g gær. 🙂

  3. Camilla

    Gær fremgår ikke af listen med ingredienser og jeg kan ikke huske om det plejer at være 1 eller 1/2 pakke gær??

    • CORIs KØKKEN

      Hej Camilla,
      Du skal bruge 50g gær. 🙂

  4. Ghada

    smagte utrolig godt og så utrolig nemme!!!!!

  5. Nina Alakotila

    Hejsa. Kan man bruge grovvalset havregryn?

    • CORIs KØKKEN

      Hej Nina,
      Ja det vil jeg mene du godt kan, men så lille jeg tage lidt mindre havregryn i dejen.

Leave a comment

From the kitchen of
CORI's KØKKEN
DanishEnglishGerman