Æble-pære tærte med marcipan og nougat

Opskrift på tærte med æbler, pærer, marcipan og nougat.

Antal: 1 tærte

INGREDIENSER

Mørdej:
200 g mel
125 g smør
75 g flormelis
1 æggeblomme
evt. 1-2 spsk koldt vand
 
Marcipanmasse:
100g marcipan
40g sukker
1 æg
 
Fyld:
3 pærer
2 æbler, røde
4 skiver nougat (kan undlades)

FREMGANGSMÅDE

Mørdej til tærte

  1. Kom mel og smør i en foodprocessor, og kør, indtil det ligner rasp. Tilsæt flormelis og æggeblomme, og saml eventuelt dejen med koldt vand, hvis det er nødvendigt.
  2. Sørg for at røre så lidt som muligt ved mørdejen, jo mere du ælter, des tungere og sejere bliver den bagte mørdej. Har du ikke en foodprocessor, så ælt dejen i hånden. Pak mørdejen ind i film, og læg den på køl i mindst 1 time.
  3. Tænd ovnen på 180 grader.
  4. Rul mørdejen ud på et melet bord, til dejen har en tykkelse på ca. 3 mm. Læg dejen over en smurt tærteform. Prik dejen med en gaffel, og bag tærten uden fyld i 15 minutter.

Marcipanmasse
Det hele æltes sammen og stilles i køleskabet til det skal benyttes.

Fyld
Skræl æbler og pære. Fjern kernehus og skær dem i tynde både.

Samling af tærten

  1. Smør marcipanmassen ud i bunden, brug evt. fingrene. Kom stykker af nougat ovenpå.
  2. Kom skiver af pærer i bunden og slut af med æblebådene.
  3. Kom tærten i en forvarmet ovn ved 180 grader, alm. ovn i ca. 25-30 min. eller indtil overfladen er lys gylden.
  4. Server tærten med cremefraiche. Du kan også servere den med flødeskum, men personligt syntes jeg cremefraiche er bedst, da tærten i forvejen er sød.

Stem på post

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.