Opskrift på en kagemand / kagedame lavet på brunsviger.
Personer: 20-25
INGREDIENSER
Kagedej:
600g hvedemel
200g smør
50g sukker
50g gær
2 æg
2 dl mælk
Remonce:
150g smør
250g brun farin
2 spsk kanel, stødt
Glasur:
Flormelis rørt op med lidt vand. (Glasuren skal ikke være for tynd, så løber den)
Pynt:
1 ps Haribo slik
½ ps slik snørebånd til hår
FREMGANGSMÅDE
Tænd ovnen på 180 grader, alm. ovn.
Dej til kagemand / kagedame
- Varm mælken til den er lillefinger-varm.
- Skær smørret i skiver, smelt det, kom mælken i smørret og opløs gæren heri.
- Bland resten af ingredienserne i og ælt til dejen er glat.
Remonce
- Skær smørret i skiver og smelt det.
- Rør farin og kanel i. Rør det godt sammen til smørret er indarbejdet og der opnås en
tyk mase.
Udformning af Kagemand / kagedame
- Rul dejen ud til stor firkant, så den passer til din bageplade.
- Snit i dejen med en kniv så det ligner en kagemand eller -dame. Fødder (hvis det er en mand), kjole (hvis det er en pige/dame), arme og hoved
- Tryk forsigtigt huler over hele dejen med fingrene (dette gøres så remoncen bedre bliver på dejen når den bages)
- Fordel remoncen hen over dejen.
- Bages midt i ovnen i 10-15 min. eller indtil dejen er gylden og sukkeret bobler.
Hold øje med den. Pas på sukkeret ikke brænder på, det smager ikke godt og lugter forfærdeligt.
Pyntning af kagemand / kagedame
Når kagen er afkølet, blandes glasuren og kommes i en sprøjtepose eller en frysepose, hvor der klippes et lille hul i spidsen. Tegn med glasuren kagemanden / -damen op. Pynt med slik og snørebånd.
Leave a Reply