Vegansk forklædt butter chicken

Her får du min veganske og antiinflammatoriske opskrift på indisk inspireret butter chicken uden kylling. Serveres med ris, naanbrød og raita dressing.

Vi har indført en kødfri dag om ugen. Vi spiser ofte antiinflammatorisk chili con carne, fordi vi alle er vilde med det. Denne ret er nu også ret god og smagsfuld, som du bestemt skulle prøve.

Antal: 4 pers.

INGREDIENSER

1 st. blomkålshoved
1 ds. kikærter, drænet
1 spsk oliven jomfru olie + til pensling af fad
1 st. røde løg, hakket fint
3 fed hvidløg, presset
3 tsk garam masala (kan bl.a. købes i SuperBrugsen)
2 tsk spidskommen, stødt
1 tsk ingefær, stødt
1 tsk gurkemeje, stødt
1 tsk chilipulver
0,5 lime, saften herfra
2,5 ds. kokosmælk
2 dl purerede moste tomater
1 dl vand
evt. koriander, frisk til topping


Tilbehør:
2-4 st naanbrød (du kan lave dem selv eller købe dem færdige, som også er ganske gode)
Ris (gerne brune)

Raita dressing:
2,5 dl skyr, natural 0,2%
0,4 agurk, finthakket
1 fed hvidløg, presset
1 spsk citronsaft
1 spsk mynte, frisk (bryder du dig ikke om mynte, kan du benytte frisk basilikum i stedet, det gør jeg selv)
salt & peber

FREMGANGSMÅDE

Raita dressing:
1. Kom skyr, den finthakkede agurk, presset hvidløg og mynte i en skål. Bland det sammen.
2. Smag dressingen til med citronsaft, salt, peber og evt. mere mynte.
3. Dæk skålen til og stil på køl til servering.

TIP! Lav gerne dressingen dagen før eller nogle timer før, da kun bliver bedre af at stå og trække.


Butter chicken:
1. Tænd oven på 225 grader, alm. ovn.
2. Fjern de ydre blade på blomkålet, hvis det ikke allerede er gjort. Skyl og skær stokken af.
3. Bræk blomkålen i små buketter og kom dem i et oliesmurt fad, sammen med de drænede kikærter.
4. Stil fadet i ovnen i 15 min.

5. Kom olie i en gryde og tilsæt det finthakket løg og presset hvidløg. Steg det et par min.
6. Tilsæt alle krydderierne og steg dem af ved høj varme i ca. 1-2 min. Rør i det, så det ikke brænder
     på.
7. Kom herefter kokosmælk, purerede moste tomater, vand og limesaft i gryden. Rør det godt rundt.  
    Skru ned for varmen og lad det småsimre, så det tykner lidt. Tilsæt evt. mere vand, hvis du syntes.
8. Du kan vælge at smage sovsen til nu med salt og peber eller lade sovsen simre over længere tid. Jo
    længere den får lov til at simre, jo mere træder smagene frem. 


9. Kom blomkål og kikærter i sovsen og lad det simre i min. 35 min. Kog risene.


10. Varm naanbrødet i ovnen og server det sammen med de kogte ris, raita dressing og butter chicken 
      toppet med hakket frisk koriander (valgfrit).

 

 

Bemærk, naanbrød er ikke antiinflammatorisk og kan derfor undlades.

224 Views0

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.