/
1 View2

Opskrift på lækre og luftige chokolade lagkagebunde – runde eller firkantede. Nemme at lave.

Antal: 3-4 stk.

INGREDIENSER
6 æg
200g sukker
40g kakaopulver
100g hvedemel
2 tsk bagepulver

FREMGANGSMÅDE

  1. Pisk æg og sukker godt til en lys og luftig mase med en håndmixer. Pisk ca. 8-10 min.
  2. Bland mel, kakao og bagepulver i en skål og si det op i æggemassen. Vend det forsigtigt i.
    (pas på du ikke kommer til at røre rundt, så luften ryger ud)

Runde lagkagebunde (giver 3-4 lagkagebunde alt efter størrelse)
Tegn på bagepapiret den ønskede størrelse med en blyant. Vend bagepapiret om, læg det på en bradepande, således tegnestregen vender ned mod pladen. Hæld forsigtigt en tredjedel af lagkagedejen ud på papiret indenfor den streg du har tegnet. Ca. 1 cm. tykt.

Firkantede lagkagebunde (giver 4 lagkagebunde)
Kom bagepapir på en bradepande og hæld halvdelen af lagkagedejen ud på midten af bagepapiret. Ca. 1 cm. tykt og 26 cm. bredt.

Bagning

  1. Bag lagkagebundene i en forvarmet ovn, varmluft ved 180 grader (alm. ovn 200 grader) i ca. 6-7 min.
  2. Hold øje med at de ikke får for meget. Prik forsigtigt med en finger på lagkagebunden, den skal være blød.
  3. Hold i bagepapiret og træk forsigtigt lagkagebundene (stadig på papiret) ud på bordet og lad dem køle af.
  4. Fjern forsigtigt bagepapiret når de er kølet af.
  5. De firkantede lagkagebunde skæres forsigtigt over på midten, så du får to lige store bunde.

Nedfrysning
Lagkagebundende egner sig til frysning. Kom et stykke bagepapir imellem hver bund og herefter i en tætsluttet frysepose. Læg dem fladt i fryseren, så de ikke knækker eller bøjer.

3.7/5 - (3 votes)

2 kommentarer på dette indlæg:

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.