/
807 Views0

Fedtfattig pizza med oksekødbund og grøn topping
Opskrift på fedtfattig low FODMAP-venlig pizza, lavet på oksekødbund med skinke og grøn topping.

En pizza der kan spises med god samvittighed, hvis du vel og mærke som kvinde kun spiser den halve. Idé til manden der træner hårdt, for at opbygge muskler. Indeholder både grøntsager, protein og fiber. Ca. 992 kcal.

Personer: 1-2

INGREDIENSER

Oksekødsbund:
285g oksekød, hakket 8-10%
20g forårsløg, den grønne del
1 æg
½ tsk havsalt, Maldon flagesalt
½-1 tsk peber, sort, kværnet
½ tsk chiliflakes
1 tsk oregano, tørret
1 tsk bornholmersennep
10g havregryn, finvalsede, glutenfri
 
Pizzatopping:
200g snackpeber, rød, i strimler
100g gulerod, revet med en kartoffelskralder
10-20g chili, frisk, rød m/kerner, finthakket
1 tsk oregano, tørret
5g forårsløg, den grønne del, finthakket
40g Hüttenschinken, håndsaltet og lufttørret
40g pureret tomater på glas
75g fedtfattig ost, revet

FREMGANGSMÅDE

  1. Tænd ovnen på 200 grader, alm. ovn.
  2. Bland alle ingredienserne godt sammen til oksekødbunden og spred kødet ud på en bageplade, beklædt med bagepapir, så den er rund.



  3. Skyl og klargør grøntsagerne.
  4. Kom pizzabunden i ovnen i 5-7 min. (kødet skal kun lige være brunt)
  5. Kom snackpeber på en tør pande. Når de bliver lidt bløde, tilsættes de revne gulerødder, chili, forårsløg og oregano.
  6. Giv samtidig skinkeskiverne en hurtig tur på en tør pande, uden at de tager farve.
  7. Kom pureret tomat på oksekødbunden, efterfulgt af halvdelen af osten, grønsagsblandingen, den resterende ost og slut af med skinkeskiverne på toppen.
  8. Kom pizzaen i oven i 5 min. til osten er smeltet.
  9. Drys evt. med frisk chili eller forårsløg.
1/5 - (1 vote)

Skriv kommentar:

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.