/
138 Views0
Gammeldags pandekager - på den fede måde

Opskrift på gammeldags pandekager, på den fede måde, som vor bedsteforældre lavede dem. Helt uden at tænke på sukker, gluten og kalorieindhold. De er nu de allerbedste. Mums 🙂

Antal: ca. 10 stk. (på lille pande)

INGREDIENSER

125g hvedemel
3 spsk. sukker
0,5 vaniljestang, kornene herfra (eller 1 spsk. vanilijesukker)
0,5 tsk. salt, fint
3 æg
25g smør, smeltet
3 dl sødmælk 

smør til stegning

 

FREMGANGSMÅDE

  1. Kom mel, sukker, vanilje og salt i en skål og bland det let.
  2. Tilføj æggene og pisk det godt sammen til en ensartet mase.
  3. Kom det smeltede smør i og pisk hurtigt sammen.
  4. Tilsidst tilføjes mælk. Pisk sammen og sæt på køl i 30 min.
  5. Varm en slip-let pande eller jernpande op. Kom en klat smør på panden og lad det smelte.
  6. Kom pandekagedej på panden og vip panden rundt, så dejen fordeles på panden.
  7. Bag pandekagen gylden, vend den og bag den færdig på den anden side.

  8. Kom igen smør på panden. Lad det smelte og kom pandekagedej på panden. Fortsæt til alt dejen er brugt.
  9. Server med syltetøj og sukker.
5/5 - (1 vote)

Skriv kommentar:

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.