Gode simple grillspyd, majskolber og ris i tomat

Sommer, sol og mad på grillen… Gode grillspyd med kylling, kartofler og grønt. Majskolber og ris i tomat.

Personer: 3

INGREDIENSER
3 majskobler
saltet vand til kogning

Grillspyd:
3-4 gulerødder
12 kartofler, nye, små
2 kyllingebryst i tern
1 spsk olivenolie
5 basilikumblade, friske
salt, groft

Ris i tomat:
1 ps ris, løse
1 glas champignon i skiver / tilsvarende friske
1 glas flåede tomater
3 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
2 tsk salt, groft
6-8 blade basilikum, frisk, hakket
½ tsk peber, kværnet, sort

 

FREMGANGSMÅDE

  1. Skrub kartoflerne og skær dem igennem på begge led.
  2. Skræl gulerødderne og skær dem i ca. 1½ cm. tykke skiver.
  3. Kog kartofler og gulerødder sammen i en gryde med let saltet vand i ca. 12 min.
  4. Lad kartofler og gulerødder køle lidt af.
  5. Kom olivenolie, hakket frisk basilikum ovenpå kartofler og gulerødder og vend det godt.
  6. Sæt nu skiftevis kartoffel, gulerod og kød på et grillspyd. Drys til sidst med groft salt.
  7. Læg spyddene på en tallerken og sæt dem på køl frem til tilberedning.
  8. Sæt en gryde med vand over ved høj varme. Når vandet koger lægges majskolberne i vandet. Lad dem koge i ca. 15-20 min.
  9. Kog risen efter anvisning på pakken. Når risene er færdige, presses vandet fra posen.
  10. Kom champignoner i en si. skyld dem og lad dem herefter dryppe af.
  11. Kom olie på en pande. Klip toppen af risposen og vend dem ud på panden.
  12. Kom champignonerne heri. Vend dem i risen og lad dem stege ved svag varme i ca. 2-3 min.
  13. Kom grillspyd på en varm grill eller steg dem på en varm tør grillpande. Sørg for at vende dem, så de bliver stegt hele vejen rundt.
  14. Kom nu resten af ingredienserne i risene, rør rundt og lad det hele små simre i 5-10 min.
  15. Server ris, grillspyd og majskolber med smør og salt. 

 

TIP!
Kom evt. majskolberne på grillen efter kogning i ca. 5 min. Husk at vende dem regelmæssigt.

Stem på post

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.