Opskrift på grillet laks med salat. Personer: 4
INGREDIENSER
4 laksefileter
10 kartofler, med skræl
1 citron
1½ spsk olivenolie
citrus grillkrydderi
salt & peber
Salat
Græskarkerner
Syltet hvidløg (undlad ved low FODMAP diæt)
4-6 cherrytomater på stilk
1 pk rucola, hjertesalat og Lollo Rossa
1 spsk balsamico
FREMGANGSMÅDE
Kartofler
- Skrub kartoflerne, men bevar skrællen. Skære dem igennem på langs og på tværs.
- Kog kartoflerne til de er halv møre i saltet vand.
- Hæld vandet fra kartoflerne og kom dem i en stor skål. Tilsæt olie og salt og bland godt.
- Læg kartoflerne på grillen ved høj varme (lettest at styre på en gasgrill) så de får farve hele vejen rundt.
- Nu kartoflerne er gyldne skrues der ned for varmen, hvor de grilles til de er gennemstegte.
Tag dem af grillen og drys med salt.
Salat
- Skyl salaten godt og riv den med hænderne i mindre stykker.
- Skyl tomaterne og skær dem i små både
- Bland salat, tomat, hvidløg og græskarkerner sammen i en skål og hæld lidt balsamico henover.
Laks
- Krydder laksen med groft salt, peber og citrus krydderi.
- Læg laksen på grillen, eller grillpande med skindet nedad.
- Vend laksen når den er halvt gennemstegt og grill laksen færdig.
7 dages madplan – FODMAP - CORIs KØKKEN
7. april 2021 at 12:51[…] Aftensmad: 1 portion grillet laks og kartofler og salat […]