Grøn tunroulade

Opskrift på cremet og smagfuld tunroulade.

Personer: ca. 8

INGREDIENSER

Tunmousse:
4 plader husblas
vand, koldt
2 ds tun i vand
3 dl creme fraiche (minimum 18%)
1 snackpeber, rød, i tern
1 røde løg, finthakket
½ citron, saften herfra
salt & peber
 
Spinatbund:
300g spinat
3 æg
salt & peber

FREMGANGSMÅDE

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter.
  2. Mos tunen med en gaffel. Bland det med creme fraiche, citronsaft, hakket løg og snackpeber. Smag til med salt og peber.
  3. Tag husblassen op af vandet (lad lidt vand hænge ved) og smelt det ved svag varme i en gryde. Hæld det i tunmoussen og rør godt rundt. Sæt tunmoussen på køl minimum 4 timer.

Spinatbund

  1. Blend spinat, æg, salt og peber sammen til en tyk grød. Hæld blandingen ud på en bageplade med bagepapir.
  2. Lav et firkantet, ca. 1 cm tykt lag.
  3. Bag spinatbunden i ovnen ved 200 grader i 10 minutter og lad det derefter køle af.


Saml tunrouladen

  1. Smør et lag tunmousse ud på spinatbunden. Rul forsigtigt sammen til en roulade.
  2. Pak tunrouladen ind i husholdningsfilm og lad den trække minimum 2 timer i køleskabet.
  3. Skær rouladen i skiver og server.

 

5/5 - (2 votes)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.