/
625 Views1

Hurtig og nem opskrift på hjemmerørt æggesalat til brødet.

Mængde: ca. 500g

INGREDIENSER
4 æg, hårdkogte
50g mayonnaise
1 dl creme fraiche (FODMAP: laktosefri)
1 spsk citronsaft
½ tsk karry
½ tsk salt, groft
½ tsk peber, hvid, stødt
½ tsk gurkemeje, stødt
2 spsk purløg, hakket

FREMGANGSMÅDE

  1. Sæt en lille gryde over varme med koldt vand. Når vandet koger, ligges æggene i vandet med en spiseske. Kog dem i 10 minutter. Tag gryden af varmen, stil den i vasken og lad det kolde vand løbe over æggene i cirka 1 minut.
  2. Rør mayonnaise, creme fraiche og citronsaft sammen til den er glat.
  3. Klip purløg med en saks ned i skålen og smag til med krydderier.
  4. Pil de hårdkogte æg og hak dem groft. Kom dem i skålen og bland det hele godt.
  5. Server den hjemmerørte æggesalat på et godt stykke franskbrød/rugbrød med evt. salatblad og tomat.
Stem på post

En kommentar på dette indlæg:

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.