Kanelsneglekage

Opskrift på stor og lækker kanelsneglekage til mange personer. Kagen kan fryses uden glasur på. Kan genvarmes ved svag varme i ovnen.

Antal: 1 stor bradepande

INGREDIENSER

500g hvedemel
250g smør
100g sukker
50g gær
2 æg
1 dl mælk, lillefinger-varm
 
Remonce:
200g brun farin
200g smør, blødt
4 spsk kanel, stødt
 
Pensling:
1 æg
 
Glasur:
3 dl flormelis
3-4 spsk vand

FREMGANGSMÅDE

  1. Bland gæren i den fingervarme mælk.
  2. Smuldr smørret i melet og bland gærblandingen heri.
  3. Tilsæt sukker og æg og ælt dejen godt sammen.
  4. Del dejen i to portioner og rul den ene ud i en firekant, så den er lidt større end din bradepande. Beklæd din bradepande med bagepapir og før dejen ovenpå. Dejen må gerne gå lidt op af siderne.
  5. Rør remoncen sammen og smør halvdelen direkte ud på dejen. (Jeg bruger fingrene).
  6. Rul den anden klump dej ud til et aflangt kvadrat og smør den ligeledes med remonce.
  7. Rul dejen sammen til en roulade og skær 18 stykker ud. Placer dem oven på dejen i bradepanden. Tryk dem flade.
  8. Dæk dejen med et rent og fugtigt viskestykke og stil den til hævning i 1 time.
  9. Pensl kagen med et sammenpisket æg og bag kanelsneglekagen midt i en forvarmet ovn ved 225 grader, alm. ovn i ca. 12 min. Hold øje med at sukkeret ikke bliver brændt.
  10. Når kanelsneglekagen er afkølet, blandes glasuren og kommes på kagen.
  11. Skær kagen i passende stykker før den nydes.
4.7/5 - (3 votes)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.