Lagkage – traditionel med friske jordbær

Lagkage – traditionel med friske jordbær

Så blev min datter 2 år og det fejrede vi i weekenden med familien, hvor jeg bl.a. serverede denne lagkage med traditionelt fyld og friske jordbær.

Personer: 20 

INGREDIENSER
2 portioner lyse lagkage bunde
2 pose vanilje kagecreme (Dr. Oetker)
1 l sødmælk (skal anvendes til vaniljecremen) (let- og skummetmælk kan sagtens bruges)
2 ps makroner
ca. 3 bakker jordbær, friske
ca. 1 l piskefløde
 
Pynt:
300g flormelis med jordbærsmag (Dansukker)
2½ pk cupcake daisies (Dr. Oetker)

FREMGANGSMÅDE

  1. Bag lagkage bunde, som anvist i opskriften. Lad dem køle helt af, før du samler lagkagen.
  2. Skær lagkage bundene ud, så de er lige store.
  3. Kom en lagekage bund på et stort fad (eller gør som jeg: skær bunden ud på en stærk papkasse og beklæd pap bunden med stanniol).
  4. Start med at komme halvdelen af vaniljecremen på bunden.
  5. Læg makroner side om side ovenpå, tryk dem lidt ned i cremen.
  6. Skyl jordbærrene, skær toppen af og smid ud. Skær resten af jordbærret i skiver på den lange led. (er det ikke sæson for jordbær, måske er de lidt sure, kan du vende dem i en smule sukker og lade dem trække ½-1 time).
  7. Kom de skive skårene jordbær ovenpå makronerne. Læg dem helt tæt, værd ikke fedtet med dem.
  8. Læg den næste lagkage bund oven på og gentag fyldet.
  9. Slut af med den sidste lagkage bund.
  10. Rør glasuren sammen som anvist på pakken og hæld den ud over den øverste lagkage bund. Glat det forsigtigt ud. Pas på kagen ikke skrider for dig.
  11. Pynt kagen med sukkerblomster, eller det du syntes og stil kagen på køl i et døgn.
  12. Lige før servering, piskes fløden til skum og kommes i en sprøjtepose. Kom flødeskum rundt langs kanten, lidt opover glasuren, hele vejen rundt.
Stem på post

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.