/
179 Views0
Lasagne med kylling og spidskål

Opskrift på antiinflammatorisk lasagne med kylling, hvor pladerne er af spidskål. Virkelig god lasagne der overrasker positivt og det blev min familie også.

Personer: 4

INGREDIENSER

Kødsovs:
2 spsk olivenolie
3 fed hvidløg, presset
0,5 løg, røde
450g kyllingefars
1 ds tomatpasta, koncentrat (140g)
1 st gulerod, revet
1 squash, revet
0,5 chili m/kerner, orange, finthakket
1 tsk oregano
1 tsk basilikum, tørret
1 passata, tomat (500g)
salt & peber

Bechamelsauce:
2 spsk rapsolie
2 spsk speltmel, sigtet
2,5 dl mandelmælk
75g mozzarella 15%
0,5 tsk muskatnød, stødt 
salt & peber

Ydermere:
260g spidskål
Spinatblade

FREMGANGSMÅDE

Kødsovs
1. Kom olie i en gryde eller på en pande med høje kanter. Varm olien op og tilsæt løg og hvidløg og steg i et par min.
2. Kom kyllingefars på panden og brun det af.
3. Tilsæt revet gulerod, squash og chili. Steg i 1 min tid.
4. Kom tomatpasta, tomat, krydderier, salt og peber i. Bland det godt og lad det simre i 25 min.

Bechamelsauce:
1. Varm rapsolie op ved svag varme i en gryde og pisk melet i.
2 Tilsæt mælken lidt af gangen og pisk den glat for hver gang, inden du tilføjer mere mælk.
3. Kom ost, muskatnød, salt og peber og rør det godt sammen til osten er smeltet. Stil til side.

Spidskål:
1. Skær spidskåls bladene i ca. 3 cm lange strimler. Læg dem i en skål og hæld kogene vand henover.
    Lad så i ca. 4 min. Dræn kålen.

Samling af lasagnen:
1. Smør et ovnfast fad. Start med et lag spidskål.

2. Kom herefter et lag kødsovs henover kålen.

3. Så kommes et lag bechamelsauce henover kødsovsen. Kør det forsigtigt rundt med en ske.

4. Gentag de tre foregående trin, til lasagnen er samlet.
5. Stil lasagnen midt i en forvarmet ovn ved 225 grader, alm ovn i 20 min. eller indtil lasagnen er gylden.

Server lasagnen med friske spinatblade.

5/5 - (1 vote)

Skriv kommentar:

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.