/
389 Views0

Lækker FODMAP-venlig opskrift på lynstegt torsk med rodfrugter og sennepssauce.

Personer: 1

INGREDIENSER

Rodfrugter:
200g gulerødder, i 1 cm tykke skiver
150g kartofler med skræl, i halverede både
30g porre, kun den grønne del, 1 cm tykke skiver
1½ spsk olivenolie
ca. 5g persille, finthakket
salt & peber
 
Sennepssauce:
20g forårsløg, kun den grønne del, finthakket
2 dl hvidvin (resten af vinen kan nydes til retten)
2,5 dl fløde, laktosefri
1 spsk dijonsennep
lidt purløg, finthakket
salt & peber
 
Lynstegt torsk:
1 torskeloin, rygstykke uden skind og ben
salt & peber
smør til stegning
evt. friskpresset citronsaft


FREMGANGSMÅDE

Tænd oven på 200 grader, alm. ovn.

Rodfrugter
Gulerødder, kartofler og porre koges i letsaltet vand i 5 minutter.
Kom rodfrugterne og porre i et ildfast fad, sammen med olivenolie, persille og krydr med salt og peber.
Stil fadet i den forvarmede ovn i ca. 35 minutter, til rodfrugterne er møre.

Sennepssauce
Kom forårsløg og hvidvin i en lille gryde. Kog i ca. 5 minutter indtil vinen er reduceret til ca. 1 dl.
Tilsæt fløde og kog yderligere nogle minutter.
Tag gryden fra varmen og pisk sennep i, efterfuldt af purløg. Smag til med salt og peber.

Lynstegt torsk
Smelt smør på en pande (med låg). Krydr torsken med salt og peber og steg torsken med skindsiden nedad indtil kødet er hvidt. ca. 6 minutter.

Anretning
Kom de møre rodfrugter på en tallerken. Læg torskestykket ovenpå og hæld lidt sennepssauce ved. (Jeg fik hældt lige lovlig meget på min tallerken, som ses på billedet)
Dryp evt. frisk citronsaft over torsken, for at give retten lidt syre.

4/5 - (1 vote)

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.