
Opskrift på et meget lækkert og sundt brød, der kun består af nødder, kerner og frø, som holdes sammen af olie og æg. Antal: 1 brød
INGREDIENSER
100g sesamfrø
100g hørfrø
100g solsikkekerner
100g græskarkerner
100g mandler
100g valnødder
5 æg
1 dl olivenolie
2 tsk salt, groft
FREMGANGSMÅDE
- Æg og olie piskes sammen.
- Kom herefter groft hakkede valnødder og mandler i. Samt salt.
- Tilsæt de øvrige frø og kerner og bland det hele godt sammen.
- Lad det stå og hvile i 30 min. mens ovnen varmes op.
- Kom blandingen i en aflang kage/brød form med bagepapir og bag brødet i alm. forvarmet ovn ved 160 grader i 1 time.
- Når brødet er bagt færdigt, løftes brødet op via bagepapiret og ud af formen til afkøling.
- Kan serveres lunt med smør, koldt med pålæg og som tilbehør til f.eks. salater.
Hvis du lever efter Low FODMAP diæt…
Alle frø og kerner i oldtidsbrød indeholder oligo (fruktaner og galaktaner) og derfor har en begrænsning på indtagelse af mængden, som kan ses herunder. Jeg anbefaler kun 1 skive pr. dag, for at sikre du overholder FODMAP diæten.
Sesamfrø: max 66g pr. portion
Hørfrø: max 36g pr. portion
Solsikkekerner: max 70g pr. portion
Græskarkerner: max 100g pr. portion
Mandler: max 12g pr. portion