/
52 Views0

Opskrift på lækker oreokage med chokolade som de fleste vil elske.

Antal: 1 kage         Personer: 10-12

Anbefalet mørk chokolade
Anbefalet mørk chokolade (kan købes i Netto)

INGREDIENSER

Oreokage
2 æg
250g sukker
2 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
6 spsk cacaopulver
150g smør, smeltet
2 dl mælk
250g hvedemel
1 pk oreo kiks med vaniljecreme (kiksene herfra)
Smør til bageformen

Oreo creme
1 pk oreo kiks med vaniljesmag (cremen herfra)
100g flødeost, naturel
2,5 dl piskefløde
50g flormelis

Pynt
100g mørk chokolade, finthakket
 8 oreo kiks

FREMGANGSMÅDE

Oreokage
1. Tænd ovnen på 175 grader, alm. ovn.
2. Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en lys og luftig masse, ca. 5 min.
3. Tilsæt bagepulver, natron, cacaopulver, smeltet smør samt mælk og bland godt.
4. Kom hvedemel i lidt af gangen under omrøring og rør til det har fået en jævn og ensartet konsistens.
5. Del oreo kiksene og kom cremen herfra i en lille skål. Stil til side.
6. Hak oreo kiksene groft og kom dem i skålen med kagedejen. Bland dejen godt.
7. Smør en springform 25 cm ø og bag oreokagen midt i ovnen i ca. 1 time. Tjek med en kødnål i midten om kagen er
    gennembagt.
8. Lad kagen køle af.

Oreo creme
1. Pisk fløden til flødeskum i en skål.
2. Pisk flødeost og oreo creme fra kiksene godt sammen i en anden skål. Tilsæt flormelis og bland det sammen.
3. Vend flødeskummen med cremen, til en ensartet masse.

Samling af kagen
1. Skær toppen af kagen, så bunden bliver vandret.
2. Tag bunden ud af springformen og sæt den på et rundt fad. Kom kantfolie/kagefolie rundt i siderne på
    springformen. (Har du ikke kagefolie, kan du klippe en plastiklomme ud i stedet)..
3. Kom oreo kagebunden tilbage i formen. Fordel oreo cremen ovenpå og glat den ud.
4. Stil kagen på køl i min. 1 time.
5. Lige før servering pyntes kagen med det finthakkede chokolade samt hele oreo kiks, som forsigtigt presses ned i cremen.



TIP!
Kagen kan sagtens bages dagen før. Vent med at pynte kagen med chokolade og oreo kiks, før servering.

Stem på post

Skriv kommentar:

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.