Opskrift på god påskekage, som jeg har fået og elsket siden jeg var barn. Køn blev den ikke, mon ikke du kan gøre det lidt bedre. Godt smager den, er specielt vild med citroncremen indeni. Mmmm.
INGREDIENSER
Kage:
500g hvedemel
500g sukker
250g smør
7 æg
25g bagepulver
2 citroner, økologisk, revet skal herfra
2 dl mælk
Citroncreme:
240g smør
5 æg
350g sukker
4 citroner, saften herfra
2 spsk koldrørt kagecreme med vaniljesmag
Pynt:
gul glasur og 1 ps. likør æg
FREMGANGSMÅDE
Kage
- Pisk æg og sukker lys og luftigt, ca. 5 min.
- Smelt smør i en gryde og kommes i æggemassen.
- Tilføj de øvrige ingredienser og vend dem i.
- Kom kagedejen i en smurt rundt springform.
- Bag kagen midt i ovnen ved 175 grader i ca. 1 time.
- Når kagen er færdigbagt, køles den lidt af og tages ud af formen efter ca. 5 min.
Citroncreme
- Smelt smør i en gryde af rustfrit stål (vigtigt, ellers kan cremen blive grå).
- Æg og sukker piskes til en lys og luftig masse. Vend smørret heri.
- Tilsæt citronsaft.
- Når cremen er helt kold, kommes 2 spsk. koldrørt kagecreme i.
Samling af kagen
- Når den bagte kage er helt kold, skæres den igennem i tre lige store lag. Benyt en stærk tråd, som du forsigtigt trækker fra bagsiden af kagen og hen imod dig selv. Kryds snoren foran. Eller benyt en god stor kniv.
- Kom et godt lag citron creme på det nederste lag af kagen. Læg et lag kage ovenpå om gentag med resten af cremen. Slut af med det sidste lag kage.
- Pynt kagen glasur; flormelis rørt op med vand og gul konditorfarve samt likør æg. (kagen skal helst være lysegul, så pas på med farven, jeg fik lige lovlig meget farve i min).
Leave a Reply