Pizza med røget laks, mozzarella og rucola (FODMAP)

Opskrift på lækker og velsmagende FODMAP pizza med røget laks, mozzarella og rucola salat. Personer. 4

INGREDIENSER

Pizzadej
480-500g speltmel, fintsigtet, økologisk
4 spsk rapsolie
50g gær
1 tsk salt, groft
3 dl vand, lunkent
1 spsk vand, koldt

Fyld
1 ds hakkede tomater
1 tsk salt, groft
½ tsk peber, sort, kværnet
1 tsk basilikum, tørret
65g mozzarella, revet
65g emmentaler, revet
175g røget laks, i skiver
250g mozzarella i saltlage, drænet vægt
65g rucola salat
hvidløgsolie (FODMAP: inden hvidløgsstykker)
chiliolie

FREMGANGSMÅDE

Pizzadej

  1. Udrør gæren i det lunkne vand.
  2. Bland salt i melet og kom det i gæren. Bland det godt.
  3. Tilsæt olie og koldt vand og ælt dejen godt igennem, indtil den er ensartet.
  4. Lad dejen hæve i 30 minutter.
  5. Udrul dejen på et letmelet bord 40×38 cm
  6. Kom pizzabunden på en bageplade belagt med bagepapir
  7. Sæt pizzadejen i ovnen på varmluft ved 200 grader i 5 minutter.

Fyld

  1. Bland de hakkede tomater med salt, peber og basilikum.
  2. Kom tomatblandingen på pizzabunden. Sørg for at komme helt ud til kanten.
  3. Bland den revne ost og kom osten ovenpå tomatblandingen.
  4. Læg skiver af røget laks på pizzaen med en skive mozzarella ost ovenpå.
  5. Slut af med ekstra salt og peber.

Skru ned for oven til 175 grader, varmluft og bag pizzaen midt i ovnen i 10-12 minutter.
Tag pizzaen ud af ovnen og drys med rucola salat og skiver af mozzarella, hvor laksen ikke er.
Top pizzaen med kværnet peber og dryp med hvidløgs- og chiliolie. (INGEN rester eller stykker af hvidløg, kun olien)

 

Bryder du dig ikke om laks, kan laksen skiftes ud med parmaskinke, hvilket også smager fantastisk.

Stem på post

1 Comment

  1. […] Aftensmad: 1-2 stykker pizza med røget laks, mozzarella og rucola. […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.