Ingredienser
- Mørdej:
- 50g hvedemel
- 40g smør
- 18g flormelis
- Marcipanmasse:
- 100g marcipan
- 40g sukker
- 1 æg
- Fyld:
- 3 pærer
- 2 æbler, røde
- 4 skiver nougat (kan undlades)
Mørdej til tærte:
Bland alle ingredienserne hurtigt sammen og kom mørdejen i køleskabet i 1½ time.
Marcipanmasse:
Det hele æltes sammen og stilles i køleskabet til det skal benyttes.
Fyld:
Skræl æbler og pære. Fjern kernehus og skær dem i tynde både.
Samling af tærten:
Rul mørdejen ud så den passer til din tærteform. Dejen skal gå helt op af siderne.
Smør marcipanmassen ud i bunden, brug evt. fingrene. Kom stykker af nougat ovenpå.
Kom skiver af pærer i bunden og slut af med æblebådene.
Kom tærten i en forvarmet ovn ved 200 grader, alm. ovn i ca. 45 min.
Server tærten med cremefraiche. Du kan også servere den med flødeskum, men personligt syntes jeg cremefraiche er bedst, da tærten i forvejen er sød.