Banankage med chokoladestykker, overtrukket med chokolade og beklædt med hakkede hasselnødder. (FODMAP-venlig)
Ingredienser
- 4 bananer, modne
- ½ dl frisk brygget kaffe, kold
- 150g smør
- 250g sukker
- 3 æg
- 300g speltmel, fint sigtet økologisk
- 50g mørk chokolade, hakket
- 1½ tsk bagepulver
- Overtræk:
- 100g mørk chokolade, smeltet
- evt. knuste hasselnødder (Fodmap: max 15g pr. portion)
- Tænd ovnen på 175 grader, alm ovn.
- Mos bananerne med kaffen.
- Pisk smør og sukker skummende. Rør æggene i et ad gangen.
- Bland mel og bagepulver. Rør melet i dejen sammen med de mosede bananer.
- Hak chokoladen og bland den i dejen.
- Hæld dejen i en smurt springform, 24 cm og bag kagen på en af de nederste ribber i ovnen i cirka 1 time.
- Lad kagen køle af på en rist.
- Smelt chokoladen over vandbad og overtræk kagen med chokoladen.
- Hak hasselnødder i en hurtighakker til det er meget fint og kom de hakkede hasselnødder rundt i hele kanten på kagen. BEMÆRK det er tilladt at få 15 g hasselnød pr. portion på FODMAP, det svarer til 1 stykke kage.