We Already Have 303 Recipes.

CORI's KØKKEN
Ingen bedømmelser endnu
4-6 pers.
Denne lasagne er meget nem at lave, og er heller ikke så tidskrævende – også er den børnevenlig. Den er mild i smagen, men smager af noget. I bund og grund har jeg benyttet de ingredienser jeg havde til rådighed den dag. Tilføj evt. årstidens grøntsager i lasagnen eller dem du bedst kan lide.

Ingredienser

  • 500g oksekød, hakket
  • 1 løg, hakket
  • 3 gulerødder, revet
  • 1 ds tomater, hakkede
  • 1 lille ds tomatpuré
  • 10 basilikum blade, friske
  • 1 god håndfuld spinat, helbladet
  • ½ tsk urtesalt
  • 1 tsk havsalt
  • ½ tsk peber, kværnet, sort
  • 4 fed hvidløg, presset
  • ½-1 chili, frisk, uden kerner (undlad evt. hvis der er børn til bords)
  • 1 tsk oregano
  • ca. 8 lasagne plader
  • 1 oksekøds bouillon terning
  • 0,5 L mornay sauce (købes færdig ell. laves selv)
  • 1 dl vand
  • 1 peberfrugt, rød
  • ½ agurk
  • ½ salathoved
  • evt. lidt revet ost
  • Stegning: olie
  1. Brun løg med kødet i en gryde med olie. Når kødet er brunt, tilsættes de hakkede tomater, tomat pure, groft revet gulerødder, chili, vand, bouillon terning samt krydderier. Lad det koge i 5 min.
  2. Tænd oven på 200 grader, alm. ovn.
  3. Tilsæt helbladet spinat og frisk basilikum. Lad det koge yderligere i 5-10 min.
  4. Læg nu skiftevis lasagne plader, kødsauce og mornay sauce i et ildfast fad. Stil i ovnen i 25-30 min. I mens skyldes og skæres salat, rød peber og agurk til salat.
  5. Når lasagnen er færdig, drysses der med revet ost ovenpå og lad den hvile i 5 min. før servering.

Cori's forårslasange

TIP!
Lasagnen kan sagtens laves dagen i forvejen og varmes op i ovnen.

Bedøm opskift

No Comments Yet.

Leave a comment

From the kitchen of
CORI's KØKKEN
DanishEnglishGerman