Koteletter kan være en lidt kedelig spise efter min mening, da kødet hurtigt kan få for meget og blive tørt. Derfor kan jeg bedst lide dem i en sauce, som f.eks. i min opskrift her, som smager rigtig dejligt.
Ingredienser
- 4 svinekoteletter, gerne med fedtkant
- 1 røde løg, finthakket
- 2-3 fed hvidløg, finthakket
- 1 håndfuld bredbladet persille, hakket
- 3 spsk tomatpuré
- revet ost
- 1 fl madlavningsfløde 7%
- 1 dl mælk, skummet
- 1 ds tomater, hakkede
- 250g pasta penne
- 200g bacon i tern
- 200g champignon, i skiver
- paprika, stødt
- salt & peber
- smør og olivenolie til stegning
- Kog pastaen som anvist på pakken i let saltet vand.
- Hak løg, hvidløg og persille.
- Kom 1 spsk. olie og 20 g smør på en varm pande med høje kanter (som kan tåle at komme i ovnen). Tilsæt bacon og løg og lad det stege i ca. 5 minutter.
- Tilsæt de hakkede hvidløg og champignon i skiver og steg yderligere i ca. 5 minutter. Tilsæt 2 tsk groft salt.
- Tilsæt en spsk. tomatpuré med top, samt de hakkede tomater på dåse. Rør godt rundt og lad det simre i nogle minutter.
- Tilsæt mælk, fløde og en tredjedel af persillen. Rør rundt og lad simre i 3 minutter.
- Kom den færdigkogte pasta i tomatsaucen sammen med en håndfuld revet ost.
- Smag saucen til med salt, peber og paprika. Lad den simre ved svag varme, mens du bruner koteletterne.
- Krydr koteletterne med salt og peber og brun dem på en meget varm pande i lidt smør i et ½ minut på hver side. Tag panden af varmen.
- Sluk for panden med tomatsaucen med pasta og læg koteletterne ovenpå saucen. Pres dem lidt ned.
- Smør koteletterne med et lag tomatpuré og drys med ost og lidt persille.
- Stil panden i en forvarmet ovn, varmluft ved 180 grader i ca. 12-15 minutter. Pas på koteletterne ikke får for meget, så bliver de tørre og kedelige.
- Rør i pastaen undervejs, da du ellers kan risikere at de som stikker op af saucen bliver helt hårde.