We Already Have 298 Recipes.

CORI's KØKKEN
Ingen bedømmelser endnu
3 pers.
Opskrift på store FODMAP-venlige og glutenfri pandebrød med krydret oksekød, mozarella, salat og peber frugt. Disse store pandebrød kan også benyttes til tortillas wraps.

Ingredienser

  • Pandebrød:
  • 1 1/4 l vand, koldt
  • 2 dl mælk, laktosefri
  • ½ spsk fiber HUSK (den gule)
  • 20g sukker / 30 g rørsukker
  • 230g fuldkornsrismel
  • 50g olivenolie
  • 1 æg
  • 25g gær
  • 1 tsk salt, groft
  • 50g maizena
  • basilikum, frisk eller tørret
  • Bagning på pande: olivenolie
  • Fyld:
  • 1 spsk olivenolie
  • 300g oksekød, hakket
  • 2 springløg/forårsløg, hakket, kun det grønne
  • 1 tsk salt, groft
  • ½ tsk peber, sort, kværnet
  • 1 tsk chili, stødt
  • 1 tsk paprika, stødt
  • ½ tsk chili flager
  • 2 spsk ketchup (fodmap: uden løg og hvidløg)
  • 1½ snack peber, rød, i tern
  • morarella, revet
  • salat, hakket
  • Ydermere:
  • purløg, finthakket

Fyld:
Kom olie i en gryde og brun kødet sammen med springløg og krydderier.
Når kødet er brunet, kommes ketchup og en lille håndfuld revet mozarella i kødet og der røres rundt.
Tag gryden fra varmen og lad den stå.

Pandebrød:
Vand og mælk lunes i en lille gryde til den er lillefingervarm.
Smuldre gæren heri og rør rundt til gæren er opløst. Tilsæt fiber Husk. Rør sammen til den er klumpfri og lad det hvile i 5 minutter.
Rør olie, salt, æg, sukker og maizena i blandingen. Tilsæt til sidst mel og ælt dejen godt sammen til den er ensartet og glat.
Lad dejen hæve tildækket i 45 minutter.

Samling:
Genopvarm det krydrede oksekød ved middel varme.

Kom olie på en sliplet pande ved jævn varme. Tag en klump dej, på størrelse med en stor bolle og tryk den flad med hånden, den skal være lige så stor som panden og gerne gå lidt op af siderne (brug evt en kagerulle). Smør oversiden med olivenolie.
Kom dejen på panden med oliesiden opad. Drys med tørret basilikum eller friskhakket basilikum og lidt groft salt.
Bag brødet gyldent på den ene side og vend brødet om og kom en lille håndfuld revet ost i midten af brødet, efterfulgt af det krydrede oksekød, (kødet skal være varmt) lidt hakket salat og peberfrugt. Slut af med lidt revet ost på toppen og før kanterne af brødet op om fyldet, så det bliver pakket ind. Hold dejen sammen til osten er smeltet, så det holder sammen på dejen og vend så brødpakken om på panden og bag det færdigt til det er gyldent.
Kom brødpakken på en tallerken og drys med frisk klippet purløg.

Store pandebrød med fyld (FODMAP-venlig) Store pandebrød med fyld (FODMAP-venlig) Store pandebrød med fyld (FODMAP-venlig)

Bedøm opskift

No Comments Yet.

Leave a comment

From the kitchen of
CORI's KØKKEN
DanishEnglishGerman