Snobrød, sommer og bålhygge er alletiders. Selv har vi desværre ingen have at lave bål i, men i stedet en dejlig terrasse, hvor vi tænder op i en åben grill med kul. Vores snobrødpinde er lange bambus, som er købt i Super Brugsen til 25 kr. for et bundt. Dette er den bedste opskrift på snobrødsdej jeg har smagt.
Antal: 10
INGREDIENSER
3 dl vand, lunkent
25g gær
1 tsk salt, groft
500g hvedemel
FREMGANGSMÅDE
- Smuler og rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt.
- Hæld næsten alt melet i og rør dejen godt sammen med en træske. Ælt den bagefter med hænderne
til den er fin og glat. - Kom dejen tilbage i skålen. Dæk af med et tørt og rent viskestykke og lad dejen hæve i 30 min.
- Slå dejen ned og del den i ca. 10 lige store stykker. Rul herefter hver dejbolle til en lang pølse og
kom dem på en plade, belagt med bagepapir. - Så er dejen klar til at blive snoet om en pind. Bemærk at dejen hæver en del når den bliver bagt
over bålet.
Ideer til snobrødfyld
Vi kan godt lide vores snobrød med en pølse i. Skal det være lidt mere luksus, kan du foruden pølse, sno bacon rundt om dejen. Det smager rigtig godt.
Du kan også vælge at komme ketchup eller marmelade ned i hulet i brødet, når det er færdigbagt.
Sidst, men ikke mindst, kan du komme lidt revet ost i snobrødsdejen, skinke eller kerner for mere smag.
Leave a Reply