Opskrift på spidskålstoast med spinat, kylling og ost. Dette er klart min ynglingstoast, og så er den et sundere alternativ til den alm. toast, lavet med brød.
Antal: 5-6 (alt efter din udskæring)
KCAL: omkring 100 pr. toast
INGREDIENSER:
Spidskålsbrød
4 æg
100g hytteost
1 spsk olivenolie
0,5 tsk salt
0,5 tsk peber, friskkværnet
80g grahamsmel
50g parmesanost, revet
500g spidskål (svarer ca. til 1 hoved)
Toast fyld
Aioli med chili
Spinatblade eller salat
Ost, valgfri
Sandwich kylling pålæg, fra Pålækker
Snackpeber, rød / cherrytomater
Topping
Sriracha scharfe chilisauce
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.
- Pisk hurtigt æg, hytteost, olie, salt og peber i en stor skål.
- Tilsæt mel og revet parmesanost. Rør det godt sammen.
- Snit spidskålen fint.
- Kom den fintsnittede spidskål op i æggeblandingen og vend det hele godt sammen med hænderne.
- Fordel spidskålsblandingen på en bradepande beklædt med bagepapir. Tryk det let sammen med hænderne.
- Bag spidskålsbrødet midt i ovnen i ca. 25 min. til det bliver gyldent.
- Skær spidskålsbrødet ud til passende brød størrelser og lad dem køle af på en rist.
- Smør nu “brødet” med aoioli.
- Skyld spinaten, dræn dem og kom en lille håndfuld på et af brødene.
- Lig nu 4 skiver kyllingebryst ovenpå efterfulgt af 1-2 skiver ost og slut af med skiver af snack-peber eller halve cherrytomater.
- Placer et andet brødstykke ovenpå og tilbered toasten i en toastmaskine eller lign.
- Kom den færdige toast på en tallerken og top med chilisauce.

TIP!
Prøv også spidskålstoast med f.eks. Aioli med chili, friske spinatblade, kyllingebryst skåret i tynde skiver, grøn pesto, ost og cherry tomater. Det er også lækkert.
Inspiration til denne opskrift: grontmad.dk
Leave a Reply