Så er min søn blevet 8 år og til hans fødselsdag valgte jeg i år at lave en Wales kagemand med glasur og slik.
Personer: 12-14
INGREDIENSER
Dej:
2,5 dl vand, koldt
100g smør
150g hvedemel
3 æg, str. L
Glasur:
100g flormelis
1 spsk vand, kogt
FREMGANGSMÅDE
Dej
- Bring vand og smør i kog.
- Tilsæt melet lidt af gangen under kraftig omrøring.
- Tag gryden af varmen og lad den køle af i ca. 10 minutter
- Pisk æggene i et af gangen. Hvert æg piskes i 1 min.
- Når dejen er blevet til en tyk cremet masse som selv kan holde faconen, kommes dejen i en sprøjtepose og sprøjtes ud på en plade som en kagemand/kone i et ½ cm tyndt lag.
- Det nemmeste er, hvis du på bagepapiret først med en blyant har optegnet faconen på din kagemand/kagedame. Husk at vende siden med blyantstregen nedad.
- Bag kagemanden/kagedamen gyldenbrun ved 200 grader, alm. ovn, i ca. 25 minutter.
- Lad kagemanden/kagedamen afkøle og pynt den herefter med glasur og slik.
Glasur
- Bland flormelis og vand godt sammen i en skål. Kom glasuren i en sprøjtepose, og sprøjt glasur på kagemanden/kagedamen som du ønsker.
- Pynt til sidst kagemanden/kagedamen med slik.
Leave a Reply